Na­tur,­ u­de­liv­ og sci­en­ce­

Søger du inspiration til forløb, som støtter op om arbejdet med børns forståelse af natur, udeliv og science? Disse inspirationsmaterialer kobler ofte digital og god gammeldags analog leg sammen.

Lav dine egne robotter

Mål: at børnene skal få bygget en børsterobot, som de så efterfølgende kan lege med og udforske.

Målgruppe: 4-6 år 

Børstebotter er små robotter bestående af en lille motor, et batteri, et viskelæder og en ledning med krokodillenæb til at forbinde batteri og motor. Alt dette sættes på eksempelvis neglebørster eller plastikkopper med ben lavet af tusser.

Lav dine egne robotter

  • Forberedelse

    Saml alle børnene på stuen og hav alle remedierne klar som skal bruges for at lave børstobotterne. Det vil sige:

    - motorer

    - batterier

    - ledninger med krokodillenæb

    - viskelædere

    - neglebørster og/eller plastikkopper

    (Dette kan købes som samlede sæt)

    Derudover:

    - Sakse, tape og lim

    - Pyntemateriale: papir, tyl, glimmer, piberensere, etc.

    Undervejs er det en god idé at finde andet og yderligere pyntemateriale til robotterne, da det kan være med til at gøre robotterne unikke på hver deres måde.

  • Forløb

    - Start med at introducerer børnene til børstebotter. Vis eksempelvis en børstebot du som pædagog selv har lavet og hvordan den er bygget op.

    - Leg med børstebotten og prøv om I sammen kan finde på små lege med børstebotten, etc.

    - Når I er færdig med den indledende introduktion skal I igang med at lave børstebotter.

    - Start med at sætte børnene sammen to og to, så de kan hjælpe hinanden

    - Vis og hjælp børnene med at samle den tekniske del af børstebotterne; på motoren monteres viskelæderet med det formål at bringe motoren lidt ud af balance. Den manglende balance giver en ujævnhed i motorens rotation og får på den måde robotten til at bevæge sig

    - Slut af med at pynte robotterne. Neglebørsten eller plastikkoppen kan pyntes med alt fra fjer, glimmer, piberensere og hvad man ellers synes der skal til for at lave sin helt egen personlige robot.

    - Slut af med at lege med børnenes børstebotter. Find gerne på nye lege, etc.

  • Ideer til apps

Tæt på!

Mål: At styrke børns nysgerrighed i naturen og få øje på ting i naturen som vi ikke opdager i hverdagen

Målgruppe: 3-6 år

Vi leger med ipad og mikroskop. Vi er nysgerrige på hvordan f.eks et blad ser ud tæt på, en myre, eller et bord.

Tæt på

  • Forberedelse

    Materialer :

    Ipad

    Mikroskop

    Evt. plakat

  • Eksempel på forløb

    Ud fra plakaten med planeter kan I tale om følgende, eks. med en myrer:

    I kan spørge "hvad er det"

    Benævner, at det er en myre

    Hvordan ser den ud: den er lille, rød og sort, den har 6 ben, den har antenner, myren har tre kropsled og myren har kæber

    Hvad kunne det ellers ligne: det kunne ligne en edderkop eller en bille 

    Kategori: Myren er et insekt

    Hvad bruger vi den til: vi kan bruge den til at kigge på eller putte vores hånd hen til myren og dufte at myren dufter af citron. Vi kan bygge myreturer til den.

    Hvad er den lavet af: Myren består af tre kropsdele, et skelet udenpå kroppen og med 6 ben

    Hvordan, bevægelse: myren kan slæbe tunge ting med munden og bevæge sig på alle 6 ben. Vi kan bevæge os ved at hjælpe hinanden med at bære noget tungt. 

  • Ideer til apps

En verden ifølge Bille

Mål: Styrker deres kreative og kritiske kompetencer.

Målgruppe: 5-6 år

Udgangspunktet for projektet er at undersøge hvordan det er at være bille. Deraf navnet ”Verden ifølge Bille”. Som en del af det skal børnene både opleve biller i den virkelige verden, samarbejde om at lave en bille verden og fortælle om det til andre.

En verden ifølge Bille

  • Forberedelse

    Læs en børnebog om biller

    Book evt. naturvejleder

    Materialer:

    iPad eller telefon

    Papir

    Blyanter

    Kasse

    Evt. lego eller klodser

  • Forløb

    1. Læs en børnebog om biller

    2. Gå ud i naturen sammen med en naturvejleder. Bliv introduceret til biller, hvor og hvordan de lever, etc

    3. Lave egne film ude i skoven. Af biller og andet relevant.

    4. Tage fotos af billeder og få billerne til at fortælle og billernes liv. 

    5. Opfinde en billeverden sammen:

    - Børnene deles op i grupper og arbejd med følgende: 

    - Børnene opfinder og tegner en billeverden, herunder tegner deres egen bille: Først naturalistisk og derefter som fri fantasi (dog med 6 ben og hårde vinger)

    - Til sidst skulle de bygge en billeverden i Lego, som de så skulle være fælles om. Her med særlig fokus på samarbejde: De skulle forhandle – hvem skulle gøre hvad, hvad skulle deres bygges og hvad skulle med?

    6. Afprøve et 360 graders kamera:

    Eksempelvis:

    - Film i skoven, så man kan opleve naturmiljøet, hvor billen bor

    - Film biller i en kasse, for at opleve billerne tæt på.

    7. Fortælle andre om deres bille verden

    - Fortæl til hinanden

    - Hiv eksterne ind som dommere: Naturvejledere, andre børn, forældre,etc.

  • Ideer til apps

Apps om natur, udeliv og science

Du kan finde endnu mere inspiration til, hvordan du kan bruge apps til at arbejde med barnets forståelse af natur, udeliv og science gennem disse fire emner:

Dyr og planter

Naturen

Science

Udelivet

Pædagogiske forløb om FN's 17 verdensmål

Børnetubeguide.dk har lavet en stribe pædagogiske forløb om FN's 17 verdensmål. Alle forløb er knyttet til natur, udeliv og science.