Digital Dannelse: Leg og Læring

Her kan I finde eksempler på Digital Dannelse gennem leg og læring, bl.a. eksempler på forløb, forslag til teknologi og introduktioner til begreber som medieleg, eksperimenterende fællesskaber og Maker Space.

Digital dannelse er at kunne forholde sig til, at man bor i en global, medialiseret verden.

(Klaus Thestrup, DPU, Aarhus Universitet)

Når vi i Dagtilbud arbejder pædagogisk med digitale medier, er det bl.a. for at give børnene redskaber til at forholde sig ovenstående.
Så i denne sammenhæng handler Digital Dannelse om pædagogisk brug af digitale medier, der kan styrke børnene i at forstå den digitale verden, herunder både at være legende og kreativ med teknologi og kritisk bruger.
Det handler ikke om, at de skal lære at bruge specifikke digitale medier. Der er i stedet særlig fokus på at være undersøgende og eksperimenterende med digitale medier, blive nysgerrig på mulige sammenhænge mellem teknologi og den fysiske verden og ikke mindst, hvordan det kan inddrages i andre pædagogiske sammenhænge.
Det handler heller ikke om, hvilke medier børnene skal holde sig fra, men om at styrke en kritisk tilgang i almindelighed. Det betyder bl.a., hvordan man kan skabe rum for at børnene kan reflektere over brugen af teknologi og hvad det kan betyde for de fællesskaber de er en del af.

I dette afsnit kan I finde eksempler fra praksis i form af forløb, forslag til teknologi og introduktioner til begreber som medieleg, eksperimenterende fællesskaber og Maker Space.

Vil man gerne have gode råd og vejledning i forhold til børns forbrug af digitale medier, er der hjælp at hente i afsnittet om forældre og teknologi.

 

De første digitale skridt

Medierådet for børn og unge har udviklet et nyt materiale med tips, aktiviteter og viden om digital dannelse for småbørn, forældre  sundhedsplejersker, pædagoger og dagplejere.

Materialet kan findes her.

Legepladsen - Medieleg fortalt gennem 10 genstande

Legepladsen er en podcast i 10 afsnit om. hvordan man kan lege og eksperimenterer med digitale medier.

Hvert afsnit tager udgangspunkt i en genstand, der kan bruges til at lege og eksperimenterer med og på den måde gøre brugen af digitale medier til en del af kreative og legende aktiviteter. Udgangspunktet er "Eksperimenterende fællesskaber" og i podcasten kan man høre om erfaringer fra mange forskellige projekter og aktiviteter. I forbindelse med hvert afsnit er der links og henvisninger til videoer og artikler der uddyber emnet. 

Podcasten kan findes via podcastapps og her på projektets hjemmeside.