Stop­ ­Mo­ti­on­ ­Stu­dio­

Skab jeres egne små filmklip. Fotosekvenser samles til en film. Med Stop Motion Studio kan børnene være med til skabe og lave deres egne film. Film lavet af børn til børn.

Sådan kan du bruge Stop Motion Studio

Med appen Stop Motion Studio kan børn lave stop-motion-film. Brug iPadens kamera funktion i appen. Der tages en række billeder af en figur, der flyttes rundt på et underlag. Derefter afspilles billederne, så det ser ud som om figuren bevæger sig. Filmatisere ”De tre bukke Bruse”, ” Lego figur, der bevæger sig rundt på biltæppet” eller på politistationen. Når børn genskaber en historie, et eventyr eller deres fantasi får frit løb, lærer de at forholde sig til historiens karakterer, opbygning og de filmiske virkemidler.
En tegnefilm bliver til skabt af de remedier, man har ved hånden. Tag f.eks. billeder af en stregtegning af bukkebruse, der flyttes rundt på et underlag. Bukkebruse, der bevæger sig over den byggede bro i klodser. Broen, der går over det flotte blå vand af silkepapir, til det lækre grønne græs på sæteren, der er klippede i karton.

  • Man kan også lave timelapse med Stop Motion Studio. Tidsintervallet indstilles til et givent antal sekunder (til højre på det lille ur), hvorefter iPaden automatisk tager billeder med et interval. Billederne afspilles hurtigt efter hinanden til en lille film.
  • Denne funktion kan fx bruges til at se himlens skyer bevæge sig hurtigt over himlen. Eller man kan lave en timelapse-film, hvor man kan se børnene lægge puslespil i hurtigt tempo. Timelapsefunktionen kan også bruges til dokumentation af en proces, hvor børnene maler eller på anden vis udfolder sig kreativt. Børn og forældre vil så kunne se hele processen” kogt ned ”til fx et minut.

Hvis man vil bruge timelapse-funktionen, er det vigtigt, at iPaden står stabilt og hele tiden tager billeder fra den samme position.

Inddrage Stop Motion i børnenes leg

Når børnene er blevet fortrolige med Stop Motion-appen, kan de selv lege videre med appens funktioner. Lad børnene inddrage Stop Motion i deres leg - lad dem animere ridderborgen i sandkassen, dukkekrogen eller dinosaurer i krattet.

Søg evt. inspiration på YouTube på ” Stop Motion Studio”

Om appen

Appen kan anvendes med børn fra 4+

Producent: CATEATER, LLC

iPad, iPhone