Puppet Pals

Puppet Pals er et digitalt dukketeater. Det giver mulighed for at arbejde med appens temaer og dukker og for selv at lægge baggrunde og figurer ind.

Puppet Pals
  • Lav jeres eget digitale dukketeater 
  • Bliv inspireret til at lege videre på den fortælling I laver i appen som en del af fysisk leg
  • Lav jeres eget fysiske dukketeater, så børnene kan øve sig på digitalt og fysisk

Sådan kan du bruge appen

  • Imens du bruger appen

    Med Puppet Pals kan I lave digitalt dukketeater. Puppet Pals tilbyder karakterer og baggrunde inden for en række temaer. I kan også lægge jeres egne baggrunde og karakterer ind i appen. I hvert stykke I laver, kan der indgå op til 8 karakterer og op til 5 forskellige baggrunde.

    Når I har valgt jeres karakterer og baggrunde, kan I begynde optagelsen af jeres dukketeater. Det er muligt at lave pauser i optagelsen. Det betyder, at I kan tale om både handling og dialoger, mens I laver stykket.
    Teaterstykker optaget med Puppet Pals kommer til at ligge som videoer i appen. Det er også muligt at gemme teaterstykket på iPadens kamerarulle.

    Appen giver børnene mulighed for at være kreative og skabe deres egne små historier. Puppet Pals kan som sagt anvendes til at inddrage enge billeder til historien, hvilket er med til at gøre historien mere personlig for barnet. Måder I kan anvende Puppet Pals til at træne sætningsdannelse

    Lad barnet lave sin egen historie som den kan fremvise
    Lad flere børn gå sammen om at lave en historie
    Få eventuelt barnet til at skrive historien ned på forhånd og tal om sætningsopbygning
    Snak med barnet om sætningerne anvendt i historien
    Vær rollemodel for barnets sætningsdannelse ved at være deltagende og sætte ord på
    Brug appen til at indspille og dele historien med andre
    Lav historier hvor barnet skal inddrage udvalgte ord.

  • Lege inspireret af appen

    Med inspiration fra jeres digitale dukketeater kan I bruge manuskriptet til at lave jeres eget fysiske teater eller dukketeater med hånddukker. 

    I kan lege med udklædningstøj og spille roller sammen med inspiration fra appen, hvor børnene kan øve og lege med de sætninger, som de brugte i appen.

    Se også forløbet Den magiske æske - hvad er det. Forløbet kan være med til at øve og snakke om fokus ord, ordene kan efterfølgende bruges og øves via det digitale dukketeater.

appen 

Hent manual til Puppet Pals her.

I kan bruge Puppet Pals sammen med de 2 - 6 årige.

Producent: Polished Play, LLC.

iPad og iPhone.