Story Wheel

Story Wheel er en app, hvor det er muligt at fortælle og optage en historie indenfor de fire temaer: pirater, rummet, riddere & prinsesser og fri fantasi (storyteller).

Story Wheel
  • Lad hjulet dreje og opfind sjove og skøre historie sammen med barnet
  • Optag og gem dine historier og lad børnene fremvise deres historier for hinanden
  • Brug emnerne fra appen til at skabe universer for barnet, eks ved at klæde jer ud som pirater og lege pirater

Sådan kan du bruge appen

  • Imens du bruger appen

    For de tosprogede børn er det vigtigt at få mulighed for at arbejde med fortælling og herunder sætningsopbygning, ordforråd, bøjning i nutid/datid . Dette er muligt i denne app.

    Alt efter barnets alder kan den voksne lave historien sammen med barnet, eller lade barnet/børnene selv fortælle historien.

    Man vælger et tema og derefter vælger man hvor mange fortællere der skal være med. Man kan være op til 4 fortællere, og det gør dermed appen til en social aktivitet.

    Når man har valgt hvilke fortællere der skal være med, og tastet deres navne ind, starter første fortæller med at dreje på hjulet, og et billede kommer frem. Personen skal så trykke på ”record” og fortælle ud fra billedet. Nå fortælleren er færdig trykkes ”stop” og man trykker på ”next player”. Hjulet drejes igen og der kommer et ny billede frem. Sådan fortsætter man historien til man mener den er færdig.

    En historie kan vare max. 12 og min. 2 sider.

    Når historien er færdig trykkes der på ”done” og man bliver bedt om at navngive historien.

    Nu ligger historien gemt på appen og man kan finde den i ”listen to stories”.

    Til de fire temaer er der tilknyttet forskellige animerede tegninger, som man får tilfældigt frem ved at dreje på et hjul. Til hvert billede kan man lave en lydoptagelse på op til 30 sekunder. Historien kan fortælles af én til fire personer. Der er altså mange forskellige muligheder for at lave en historie: den voksne kan selv lave historier til børn, børn og voksne kan sammen lave en historie, eller børn kan selv lave historien. Den færdige historie kan gemmes og senere ses og høres i appen. Det er også muligt at dele historien via mail.

    For det tosprogede barn kan appen desuden anvendes, ved at barnet og dets forældre fortæller historien på modersmålet. Hermed trænes barnets fortælling og sætningsopbygning på modersmålet.

    Kommandoerne på skærmen er på engelsk, men det har ikke betydning for barnets fortælling i appen, da det er noget det selv optager. Det er derfor en let tilgængelig app, hvis den voksne kan læse de få kommandoer på engelsk.

     

  • Lege inspireret af appen

    Appen kan evt. inspirere til at arbejde videre,- både med fortælling og de temaer der er i appen, på andre måder, f.eks. bordteater, tegning, teater osv. Man kan også vælge at arbejde videre med fortælling i andre apps, f.eks. Puppet Pals, book
    Creator eller Story Creator.

Om appen

Producent: EverAge

iPad, iPhone.

Det vurderes, at appen er egnet til børn fra 3-6 år. Dog vil fortællingen og nuancerne være forskellige alt efter om det er et 3-årigt barn der laver historien, eller et førskolebarn. Ligeledes vil der sikkert kræves en større involvering fra den voksne, når barnet ikke er så gammelt.

  • Vurdering af appen

    Læring  ++++                                                   
    Indholdskvalitet  +++ 
    Brugervenlighed  ++++ 
    Genbrugelighed  ++ 

    Læs om vurderingskriterierne

  • Anmeldt af